Kulturnatten: Nervetråde
Kig efter månen, der rejser i vejret ved Østerport Station, og fortsæt ind i Willumsens ikoniske træbygning, som i over 125 år har huset Danmarks ældste kunstnersammenslutning. Her kan du opleve udstillingen Nervetråde, som væver den nervøse sindsstemning i litteraturen omkring år 1900 ind i samtidens flossede nerver i billedkunsten.
Denne aften forgrener udstillingen sig ud i liveoptrædener fra to markante artister fra den lokale musikscene:
Kl. 20: Emil F
Kl. 22: Ydegirl
Derudover har billedkunstner Henrik Plenge Jakobsen, politiker Rosa Lund, skuespiller og forfatter Rosalinda Mynster og musiker Heva Vaupel skabt personlige mixtapes, der danner lydspor til din vej gennem salene, mens Café Pegasus serverer flotte anretninger til venlige priser helt til midnat.
Alle arrangementer under Kulturnatten kræver Kulturpas. Køb dit pas på kulturnatten.dk
