Kulturdistriktet er en lille forening, der året rundt skaber folkelige traditioner, festivaler, gadefester, markeder og fællesspisninger på Østerbro og i Nordhavn. Og jo flere vi er, desto sjovere og bedre bliver det.
Vi søger frivillige, der har lyst til at hjælpe med at skabe liv i bydelen – både før, under og efter vores arrangementer. Det kan være hjælp til afvikling af events, opsætning af plakater, uddeling af flyers eller andre små opgaver, der er med til at skabe opmærksomhed og fællesskab omkring vores aktiviteter.
Vi lover, at opgaverne er overskuelige, stemningen er god, og at det bliver både hyggeligt og meningsfuldt at være med.
Kulturdistriktet er skabt for og sammen med mennesker i bydelen. Derfor bliver fællesskabet også stærkere, når flere giver en hånd med. Hjælp os med at skabe kunst, kultur og fællesskab i byens mellemrum.
Kontakt os på frivillig[at]kulturdistriktet.dk, hvis du vil være frivillig i Kulturdistriktet.