Debut Fest 2026: Rødbuks Adventures

Rødbuks Adventures er en interaktiv koncert, hvor publikum bliver medspillere i et levende computerspil. Oplev hvad der sker, når hyperpop Rødbuks’ interaktive koncert føles som at ligge ved en skovsø efter skole og spille Zelda på en Nintendo DS. Et sted mellem det rolige og det glitchy, det søde og det lidt forstyrrede. 

Koncerten er en blanding af hyperpop, indiepop og botanica, hvor drømmende lydflader møder skæve beats og uventede skift. Musikken bevæger sig frit mellem det nuttede og det kaotiske og tager publikum med ind i et univers, der både er nostalgisk og mærkeligt nutidigt.  

Debut Fest er hele Københavns festival for spirende kunst og nye talenter. Festivalen samler debuterende kunstnere på tværs af kunstformer og giver publikum mulighed for at opleve Københavns nye stemmer helt tæt på. 

I år kan du opleve hele 36 forskellige acts på to dage, når Debut Fest indtager Brønshøj Vandtårn og Kildevæld Kulturcenter d. 4. og 5. september. 

05.09.2026
18:30 - 19:00
Gratis
Festival, Bydelstradition