Debut Fest 2026: HEAVY RAIN
HEAVY RAIN opføres af fem unge kvinder, der bruger elementer fra hiphoppens danseverden for at illustrere følelsen af at skubbe fremad mens man hele tiden holdes tilbage af usynlige kræfter. Koreografien er udarbejdet med hensigten om at skabe en illusion om at danserne bevæger sig i kraftig regn og modvind og tematiserer således ungdommens kroniske følelse af utilstrækkelighed.
Forvent stærk fysikalitet, rytmer og grooves der giver anledning til overvejelser om følelser såsom udmattelse, modstand, vrede, sårbarhed og nødvendigheden af at blive ved med at skubbe.
Debut Fest er hele Københavns festival for spirende kunst og nye talenter. Festivalen samler debuterende kunstnere på tværs af kunstformer og giver publikum mulighed for at opleve Københavns nye stemmer helt tæt på.
I år kan du opleve hele 36 forskellige acts på to dage, når Debut Fest indtager Brønshøj Vandtårn og Kildevæld Kulturcenter d. 4. og 5. september.
