Cirkusforestilling Volantes med Slabam
Østerbro, Bemandet legeplads i Kildevældsparken
Lørdag den 20. juni kl. 13-14 er der cirkus på legepladsen: Volantes med Slabam! Dette sker i samarbejde med parkens Kulturcenter og er en del af programmet ved Kildevæld Sommerfestival, arrangeret af Kildevæld Kulturcenter og støttet af Østerbro Lokaludvalg.
Kildevæld Sommerfestival foregår i år den 20 og 21. juni, og er en årlig begivenhed, der finder sted på Østerbro og byder på musik, fællesskab og aktiviteter for hele familien. Festivalen foregår i de grønne omgivelser ved Kildevældssøen og er gratis for alle.
