Debut Fest 2026: Future On

Forestillingens idé udspringer af et simpelt, men afgørende paradoks: Vi taler konstant om fortid og fremtid, men vi kan kun eksistere i nuet. Forestillingen stiller derfor spørgsmålet: Hvad sker der, hvis vi faktisk bliver i øjeblikket – og møder hinanden dér? 

“Future On” udfolder sig som en fysisk dialog mellem to performere. Der er ikke en traditionel fortælling, men snarere et kontinuerligt flow af bevægelse, hvor kroppe bevæger sig ind og ud af forskellige tilstande – sammen og hver for sig. Gennem bevægelse undersøges spændinger mellem nærhed og distance, genkendelse og fremmedgørelse, det sansede nu og det, vi forestiller os. Publikum vil opleve en scenisk verden, hvor tiden ikke er lineær, men flydende og konstant foranderlig. 

Debut Fest er hele Københavns festival for spirende kunst og nye talenter. Festivalen samler debuterende kunstnere på tværs af kunstformer og giver publikum mulighed for at opleve Københavns nye stemmer helt tæt på. 

I år kan du opleve hele 36 forskellige acts på to dage, når Debut Fest indtager Brønshøj Vandtårn og Kildevæld Kulturcenter d. 4. og 5. september. 

05.09.2026
19:30 - 20:00
Gratis
Festival, Bydelstradition