Billede af Åben Parade samlet på Gøteborg Plads

Åben Parade
Nordhavn, Århusgadekvarteret

Vær med, når Århusgadekvarteret forvandles til én stor fest med Kulturdistriktets traditionsrige Åben Parade.

Paraden er en hyldest til fællesskabet, fantasien og byens liv. Vi inviterer alle til at tage del i optoget gennem byens gader og mellemrum, hvor musik, gøgl, gadekunst og farverige indslag binder Østerbro og Nordhavn sammen.

I spidsen for paraden går den legendariske Styltesigne og hendes styltebørn, som med deres farverige kostumer og imponerende højde forvandler byrummet til et levende eventyr.

Sammen med de energiske musikere fra Zirkus Orchestra fylder de gaderne med rytmer, glæde og overraskelser, der får både børn og voksne til at stoppe op, smile og danse med.

Når de høje figurer bevæger sig gennem byen til tonerne fra det festlige orkester, opstår den særlige magi, som år efter år gør Åben Parade til noget helt særligt.

Traditionen tro starter paraden ved Hans Egedes Kirke og bevæger sig ned ad Århusgade mod Nordhavn. Undervejs slutter der sig en flok selvbyggede kæpheste – fra workshop på Østerbro Nærgenbrugsstation – til paraden, inden paraden kulminerer i en festlig gadefest i Århusgadekvarteret, hvor musik, aktiviteter og fællesskab samler deltagere fra hele bydelen.

PROGRAM

🎨 Kl. 14.00
Ansigtsmaling, gøgl og musik foran Hans Egedes Kirke

🥁 Kl. 15.00
Paraden afgår fra Hans Egedes Kirke og bevæger sig mod Nordhavn

Åben Parade er en del af Århusgadekvarterets Gadefest og arrangeret af Kulturdistriktet i samarbejde med Handelsforeningen Århusgadekvarteret, Grundejerforeningen Århusgadekvarteret, Hans Egedes Kirke og Fritidsklubben Kastellet.

Vi glæder os til at se jer 🎉

12.09.2026
15:00 - 16:00
Gratis
Parade, Bydelstradition